Aalborg Kommunegolf 2025
Så er der Aalborg Kommunegolf igen. Tilmeld dig her på siden.
I 2025 bliver det Sebber Kloster Golf Klub - Bjerregårdsvej 23, 9240 Nibe, der lægger bane til Aalborg Kommunegolf, og her har vi banen helt for os selv fra kl. 14 og resten af dagen 😊
Det bliver fredag d. 5. september med gunstart kl. 14.00. Alle deltagere bedes møde senest kl. 13.15, så vi kan få udleveret scorekort, holdkort og forplejning til runden. Vi er der fra kl. 12.30, så hvis du er forsinket, så giv lige et ring på 2520 5448. Efter turneringen afslutter vi som altid dagen med præmieoverrækkelse og spisning og hyggeligt samvær i klubhuset.
Hvis du kender nogen, der også gerne vil deltage, kan du sende dette link til dem: https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/890/
Ved tilmelding får du en returmail med bekræftelse og tilmeldingsoplysninger. Vær opmærksom på denne – hvis den ikke kommer, har du muligvis angivet forkert mailadresse.
Tilmelding: Frist for tilmelding og deltagerbetaling er tirsdag d. 26. august 2025.
Indbetaling (275 kr.) bedes foretaget på:
Reg.nr.: 3701 - Kontonr.: 3701610407 samtidig med tilmelding.
Du er først endelig tilmeldt, når Deltagerbetalingen er registreret på kontoen.
Deltagerprisen på 275 kr. dækker forplejning under runden, spisning i restauranten efter turneringen samt de mange dejlige præmier.
Green fee (225 kr.) betales på spilledagen. Eventuelle green fee billetter kan anvendes. (flexmedlemmer betaler fuld green fee).
Skulle du blive forhindret, og har du allerede betalt, skal du blot melde afbud senest tirsdag d. 26. august. Så vil du få din indbetaling retur. Herefter er indkøb og bestilling foretaget, og tilmeldingen bindende.
HUSK at skrive: navn + klub + medlemsnummer + handicap + mailadresse på tilmeldingen. Turneringsformen er stableford med fuldt spillehandicap.
Alle ansatte i Aalborg Kommune kan deltage og har desuden mulighed for at tilmelde en eller flere ledsagere/bekendte til turneringen, så kæresten, naboen, din faste golfmakker eller andre er velkommen til også at tilmelde sig. Bare send linket til dem i en mail.
Deltagerne inddeles i A-, B-, C.- og D-række efter handicap, og der spilles om individuelle præmier og holdpræmier blandt alle deltagere, mens kommunemesteren kun kan findes blandt ansatte i kommunen.
Vel mødt til en rigtig fornøjelig dag fredag d. 5. september i Sebber Kloster Golf Klub. Har du spørgsmål, kan du skrive til en af os eller ringe til Carsten på 25205448 eller skrive en mail til stanleyaalborg@outlook.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 5. september 2025 kl. 14:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 26. august 2025 kl. 23:00
Sted
Sebber Kloster Golf Klub
Bjerregårdsvej 23
9240 Nibe
Arrangør
Aalborg Kommune, Senior og Rehabilitering
Tlf. +45 9931 5414
aly-aeh@aalborg.dk
Indlæser